Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Helteløb i Hørsholm d. 7. september

september 7 - 10:30 - 12:00

Kr.90

Nu skal hele familien op af sofaen og ud at flyve! Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen.
Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark.

Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.

Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappeheltemaske og løbemærke og, hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer og en refleks fra bObles til alle seje helteløbere, når målstregen krydses. Heltekapper og masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig tages med hjem efter løbet, så legen kan forsætte. Vælg din farve på din heltekappe, når du tilmelder dig Helteløbet.

Arrangøren af Helteløbet er Hørsholm Kommune og Hørsholm Rungsted Løbeklub, og løbet finder sted i forbindelse med Hørsholm Kulturdag.

Det hele kommer til at løbe af stablen i Hørsholm Slotshave.

10:30 Afhentning af løbsnumre, kapper og masker ved Hørsholm Ridebane

11:00 Opvarmning til Helteløbet

11:10 Helteløbet skydes i gang ved Hørsholm Ridebane

Der er er to ruter at vælge imellem af henholdsvis 1 og 3 kilometer, således at både store og små familiemedlemmer kan være med.

Vi glæder os til at se jer!

I tilmelder jer løbet her

Detaljer

Dato:
september 7
Tidspunkt:
10:30 - 12:00
Pris:
Kr.90

Arrangør

Hørsholm Kommune og Hørsholm Løbeklub

Sted

Hørsholm Slotshave
Folehavevej 15
Hørsholm, 2970
+ Google Maps